Elsker du salg og at skabe resultater? Ambitiøs Salgksonsulent til Salgscenter Kolding
Motiveres du af måltal og en attraktiv lønpakke, hvor du belønnes for dine resultater?
Hos Ase i Kolding søger vi lige nu en kompetent salgsprofil med et stærkt konkurrencegen til vores Outbound salgsteam, som brænder for at levere toppræstationer og nå ambitiøse mål.
Vi leder efter dig, der:
- Har dokumenteret erfaring med at skabe stærke resultater gennem telemarketingsalg, kanvas eller opsøgende salg.
- Elsker salg – og trives i en kultur, hvor performance og resultater er i centrum.
- Kan spotte kundens behov og præsentere den helt rigtige løsning – fx A-kasse, fagforening, lønsikring eller forsikringer via vores samarbejdspartnere.
- Er skarp på dine salgsbudskaber og ved, hvordan du lukker en aftale, der giver værdi for kunden.
- Ikke påvirkes af afslag, men rejser dig og børster nej’erne af dig, fordi du tror på, at næste samtale giver et salg.
- Nyder at være en del af et stærkt team – men samtidig stræber efter at være blandt de bedste.
Til gengæld sikrer vi dig:
- Attraktiv lønmodel med fast grundløn, provision uden loft, pension og tillæg. Jo bedre du performer, desto mere tjener du
- Vores topperformere lander typisk på 40-50.000 kr. brutto om måneden.
- Løn- og Karrieremodel med klare mål for avancement, lønstigning og udvikling.
- Effektiv onboarding og professionel træning, coaching og feedback fra vores erfarne salgsundervisere, trænere og ledere.
- De rette værktøjer til at vinde salget via faglig og personlig udvikling gennem vores Løn- og Karrieremodel.
Derfor skal du vælge Ase:
Hos os er der højt til loftet og plads til ambitioner. Vi investerer i din udvikling og tror på, at succes skal belønnes.
Du får:
- Fleksible arbejdstider, så du kan tilrettelægge din egen hverdag i højere grad, ligesom du kan vælge mellem en 34 eller 37 timers arbejdsuge.
- Mulighed for hjemmearbejde i et passende omfang, hvor det giver mening for dig og Ase.
- 1 times betalt pause hver dag – du arbejder effektivt 32 timer, men får løn for 37.
- Fri i weekender og på helligdage + 4 ekstra fridage betalt af Ase.
- Sundhedssikring, massage i arbejdstiden, frokostordning og frugt/snacks.
- Et stærkt fællesskab med fredagsbar, julefrokost og sociale arrangementer.
Tag næste skridt i din karriere sammen med os
I Ase har vi mange succeshistorier – og du kan blive den næste. Med gode resultater og den rigtige indstilling, åbner der sig masser af muligheder i Ase. Vi tilpasser din udvikling efter dine ambitioner – og hjælper dig med at tage næste skridt. Fx kan du få betalt din videreuddannelse inden for bl.a. salgspsykologi, coaching eller ledelse via vores løn- og karrieremodel.
Klar til at blive en del af holdet?
Opstart er den 1. oktober eller 1. november.
Matcher vi hinanden inviterer vi dig til en eller flere samtaler. Passer dine faglige og personlige kompetencer til jobbet, tilbyder vi dig jobbet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgsleder Mia Schack på tlf. +45 52 17 40 60 eller Salgsleder Lars Ankerstjerne på +45 40 79 47 16 – begge kan kontaktes på hverdage mellem kl. 10-13.
Vi glæder os til at høre fra dig!