Frist:
Kontaktperson:
Rasmus Pedersen Strategidirektør
Arbejdsområde: Business Intelligence
Lokation: Frederikskaj 4, 2450, København SV, Denmark

Studentermedhjælper til data og teknisk udvikling

Har du lyst til at bygge rigtige løsninger – ikke bare skoleprojekter – og se dine dataflows, modeller og scripts gøre en forskel i hverdagen? Vi søger en nysgerrig studentermedhjælper til vores Data & Analyse-team, hvor vi både driver analyser/rapportering og udvikler ML-modeller, der understøtter fx salg, churn og medlemsloyalitet. Vi er midt i et redesign af hele vores dataplatform til Microsoft Fabric, så du får masser af muligheder for at lære, eksperimentere og sætte dine fingeraftryk. 

Om teamet

Du bliver en del af Data & Analyse, hvor vi sidder 5 kollegaer og arbejder tværfagligt med alt fra datamodellering og rapportering til automatisering og machine learning. Teamet rummer profiler inden for data engineering, BI og data science.

Vi har en kultur med sparring, nørdede forretningsdiskussioner og en uformel tilgang til hverdagen. Vi arbejder ikke med tunge processer, men giver hinanden feedback og hjælp undervejs – så der er plads til både læring, ansvar og selvstændighed.

Det kommer du til at lave (eksempler på opgaver)

  • Bygge og køre data pipelines (ETL/ELT) i Fabric (Lakehouse, Pipelines, Notebooks) – fra rå data til modellerbare tabeller, der bruges aktivt af forretningen.
  • Kode i Python til datahåndtering, små services og prototyper (fx feature-engineering til churn, automatiske datachecks eller simple API-kald).
  • Styrke vores standarder og integrationer – hjælpe med versionsstyring (Git/DevOps), datadokumentation og automatiske tests, så vores ting bliver nemmere at genbruge og vedligeholde.
  • Samarbejde tæt med kolleger i forretningen (marketing automation, AI-løsninger m.m.) om at få de rigtige data på plads – og få ting i produktion.

Kort sagt: du er med til at skabe forretningsværdi af rå data.

Dine kompetencer/interesser

Vi forventer, at du kan lidt af det her – og har lyst til at lære resten: 

  • Python (gerne med fokus på data)
  • Data pipelines og grundlæggende datamodellering
  • SQL og relationelle databaser

Det er et plus (ikke et krav), hvis du kender til:

  • Big data/distribueret behandling (fx PySpark)
  • Azure-tjenester (Data Lake, Synapse, Functions, Logic Apps)
  • Git og softwareudviklingsmetoder
  • ML/Data Science-værktøjer og -workflows

Om dig

Du er i slutningen af bachelor eller starten af kandidat (datalogi, software, it-økonomi, data science el.lign.).

Du er nysgerrig og selvkørende – du kan godt lide at prøve nyt og lære ved at bygge. 

Du kan arbejde ca. 15 timer/uge – og vi er selvfølgelig fleksible i eksamensperioder.

Vi tilbyder

  • Hands-on erfaring med moderne data stack (Microsoft Fabric) – og mulighed for at prøve teknologier i praksis.
  • Tæt sparring og masser af læring, du kan bruge direkte i dit studie og din videre karriere.
  • En uformel hverdag med hjælpsomme kolleger – vi vil gerne have det sjovt, mens vi arbejder.
  • Betalt frokostpause og mulighed for at spise sammen i gode rammer.
  • Et fleksibelt studiejob, hvor vi tager hensyn til dit skema og dine eksamener.

Opstart er snarest muligt. 

Lyder det som noget for dig? 

Send en kort ansøgning og dit CV til strategidirektør Rasmus Pedersen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus på 21382110 eller ragp@ase.dk.

Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2025, men vi holder samtaler løbende og lukker annoncen ned, når den rette kandidat er fundet. 

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Ansøg
Del i dit netværk Udskriv Tip en ven
Ase Hovedkontor
Frederikskaj 4
2450 København SV
Telefon: 7013 7013
CVR: 32951023